Sprognyheder

Danmarks omkring 75.000 blinde og svagtseende, samt op imod en halv million med læsevanskeligheder har indtil nu ikke haft megen gavn af underteksterne. Udenlandske programmer og indslag bliver ofte valgt fra, men fra april eller maj vil det måske ændre sig. På DR1Syn vil det da være muligt at slå de kunstigt oplæste undertekster til.

lærernes hjemmecomputere. Men hvordan gøres læseteknologi til et naturligt værktøj i skolens daglige undervisning? For at besvare dette spørgsmål blev udviklingsprojektet ”Lyt, læs og lær” sat i gang.

Norge og Island har fra 2006 til 2009 overhalet Sverige og Danmark, mens Finland stadig er på førstepladsen og Færøerne på sidstepladsen.

Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet det amerikanske program, Read it again! i 128 børnehaver. Formålet er at få ny viden om sprogindsatser i Danmark samt om hvordan pædagoger bedst understøtter børns forskellige behov.

PISA undersøgelserne har vist det igen og igen. Drenge er dårligere til at læse end pigerne. Hvis de blot læser ½ time hver dag i fritiden kan dette ændres. Men hvordan får man drenge der ikke gider læse, til at læse?

Smid din dårlige samvittighed over, at den sidst læste bog var manualen til komfuret og at du sidst tog børnene med på biblioteket engang i 2002. Læsning er meget mere end tekst og bøger. Det er i hvert fald Marianne Aaen Thorsens pointe. Hun er læsekonsulent i Fredensborg Kommune.

Viden-om- hjerneforskning forsøger at give en indføring i hjerneforskning, når den er rettet mod skriftsproglige processer. Hvad sker egentlig i hjernen, når vi læser eller skriver? Er der et ’egentligt center i hjernen’, hvorfra alle skriftsproglige processer udgår? – eller er der snarere tale om komplicerede neurale netværk, som ikke er lige til at gennemskue? Og hvordan kan viden om hjernens processer inddrages og kvalificere tilrettelæggelsen af pædagogisk praksis?

I indledningen kan man læse, at mellem 10 og 15 % af den voksne befolkning i de nordiske lande er så dårlige læsere, at de har problemer med at fungere tilfredsstillende i hverdags- og arbejdsliv. For at komme det til livs har centret følgende anbefalinger. Alle med det for øje, at skabe lige muligheder for alle.