Sprognyheder

I filmen så man en mand og en kvinde i samleje på en lille scene. Undervejs hørte man gentagne gange fra kvinden: Støn, støn! Såvidt jeg husker, var der ingen der grinede eller protesterede, selv om der jo tydeligvis var tale om en oplagt grammatisk brøler. Det kvinden skulle have sagt, var selvfølgelig åh, åh! og ikke støn, som er BENÆVNELSEN på dette at sige åh – OMTALEN AF DET, ikke UDØVELSEN.

I denne tredje og sidste artikel i en serie af tre ser vi nærmere på de menneskelige, kognitive mønstre som den anden artikel i serien viste, var ganske essentielle. Fokus er måder hvorpå de potentielt vil kunne håndteres af en computer vha. af en såkaldt ’beregnet model’, der vil gøre computere i stand til at håndtere ’world knowledge’, og derved komme et skridt nærmere et svar på spørgsmålet: Hvordan får vi computere til at tale menneskets sprog?

George Lakoff er en fremtrædende figur indenfor kognitiv semantik, og betragtes af mange som faderen til kropslighedstesen. Udover sine analyser af politisk billedsprog, er han især også kendt for sit arbejde med afdækningen af sprogets underliggende, metaforiske systematik, som vi skal se fremstår som et stærkt bud på en systematik i sproget som er direkte relateret til den type af kognitive mønstre som tager udgangspunkt i vores fælles livsform.

Hvis forskere indenfor de sprogteknologiske aspekter af kunstig intelligens skal tage ved lære af Wittgensteins voldsomme revidering af sin egen sprogforståelse, så må vi først og fremmest forkaste alle afarter af den logiske atomisme som stadig nyder stor indflydelse i dag. I stedet for at fokusere på de nederste niveauer af sproganalyse må svaret ligge i at starte ved det øverste niveau og arbejde sig nedad – ikke omvendt.

I Canada bruges der en unik skrift til nogle indianersprog og inuitsprog. Der er flere teorier om hvor den kommer fra. Der er trykt over 100 bøger med denne skriftart, mest religiøse tekster og skolebøger, men nu kan man også se den i tatoveringer og graffiti og på mobiltelefoner

Mine barndomserindringer fra landsbyen Besser på Samsø går tilbage til slutningen af trediverne. Mange af familierne i landsbyen havde et foranstillet tilnavn. Jeg husker navne som Foged-Line, Fynbo-Line, Skriver-Margrete, Kasper-Marie, Tyske-Julie, Kokke-Hans, Fille-Karl, Tække-Karl, Puds-Jens Søren, Stoffer-Jens, Snorre-Andreas, Kukke-Laurits, Provst-Vilhelm, Bødker-Ras, Krage-Ras og Rytter-Jens. Den sproglige betydning af fire af disse tilnavne, Fille, Snorre, Kukke og Puds, er uklar.

Den 20 januari publicerade Svenska Dagbladet en artikel, ”Det behövs ett nytt ord i svenskan”, som pläderade för införandet av ett det könsneutrala pronomenet hen i tredje person singularis. Detta var startskottet till en intensiv debatt, både i omedelbar anslutning till artikeln och i tidningspress och bloggar. Varför propagerar författarna för ordet?

For et stykke tid siden skrev jeg en artikel om dyr og sprog for Sprogmuseet.dk. Min artikel kan sammenfattes i én sætning: Dyr har ikke noget sprog. Hvis mennesker taler til deres dyr, så får de i hvert fald ikke noget svar på et menneskesprog, og heller ikke på dyresprog ... Og så fik jeg tilsendt en bog fra forlaget Lindhardt og Ringhof med titlen Dyrestemmer. Min kommunikation med dyr, af Anette Røpke. Hvad siger hun om det? Og hvad siger hendes dyr?

ODS er på mange måder et beundringsværdigt værk som også i dag er en uundværlig kilde for den der vil have grundig besked om dansk ordforråd. Det er heldigvis gjort lettere ved at værket er blevet digitaliseret og lagt ud til fri afbenyttelse på internettet. Det er en meget præcis gengivelse af hele originalværket med alle typografiske virkemidler bevaret. Men selvom netudgaven har været tilgængelig siden 2005, er arbejdet endnu ikke afsluttet ...

Det er ikke særlig kendt at Mi'kmaq-indianerne også havde deres eget skriftsystem. Nogle tegn er klart inspireret af europæiske bogstaver (men med en helt anden udtaleværdi), eller de er kristne symboler – det var jo mest religiøs litteratur man brugte det til. I slutningen af 1900tallet var der stadig nogle få ældre indianere der kunne læse skriften. Den læses, som vores skrift, fra venstre til højre

Visse fysisk-psykologiske forhold er lykkefremkaldende: Særlige harmonier, samklange og subtile kunstfærdige gentagelsesmønstre kan skabe fysisk velbefindende hos os som modtagere, ligegyldgt hvilken af de fem sanser vi opfatter dem med: synet, hørelsen, smagssansen, følesansen eller lugtesansen. Og de stærkeste oplevelser får vi i de synæstetiske sammenspil, hvor altså to eller flere sanser bliver påvirket samtidig; allerhelst umærkeligt, så vi slet ikke er bevidste om hvad der foregår, men bare lader os for- og henføre af dette oplevelsesindtryk.

Selvom Innu har været i kontakt med europæere i næsten 500 år, er deres sprog i forholdsvis god behold. Især ved Atlanterhavskysten taler alle Innu, og mindre børn er ofte etsprogede. Ud af ca 300 oprindelige sprog i Nordamerika er der måske ti tilbage der stadig læres som førstesprog. Innu er et af dem.

I SKAT har vi undersøgt effekten af at skrive gode breve og fundet ud af, at det kan betale sig. Forståelige og imødekommende tekster er vejen frem, hvis vi vil have mere tilfredse kunder og færre opkald. Det er baggrunden for, at SKAT har skrevet over 4000 tekster om – og at flere er på vej. (Under artiklen ses et eksempel på hvordan et standardbrev lød før, og hvordan det lyder nu).

“A Bibelinj bler âuersat tee ded Bornholmska sproged ee ætte bodd frå Gud å Jesus å Hellig Ånd. For i Guds orr står der a Bibelinj skanj âuersættas tee alvardens sprog.” Sån begjynner Tonny Borrinjalands borrijnholmska bibel. Fajtisk består Borrinjalands nya værk af ønte ejn mæn to bøgger: næmli uddra å biblijn på borrijnholmsk (Ded nya Testamented) å en kjærkebog på borrijnholmsk. Dærtil kommer åu en cd var ejn kanj få høra voddan ded lyder.

I Norge river folk den nye oversættelse af Bibelen ned fra hylderne. Men det kan ikke være fordi de vil læse Guds ord i en helt ny version. For i oversættelsen er – stort set – alt ved det gamle. Men folk sov ligefrem foran boghandlerne op til udgivelsen for at få fingre i den nye bibel, der blev udsolgt på andendagen og er med over 100.000 solgte eksemplarer årets mest solgte bog i Norge, foran bestsellere af Liza Marklund og Linn Ullmann.

Mens der er fem sprogfamilier i Europa, er der ca. 50 i Nordamerika, og ikke færre end 11 af dem i Canada. Flere af de indianske sprogfamilier er temmelig store. Alle sprogfamilier der findes i Canada, er i øvrigt også repræsenteret i USA. Grænsen deler ikke kun sprogfamilier, men der er også sprog der tales på begge sider af grænsen; der er endda et Mohawk-reservat, Kahnawake, der er fordelt over to canadiske provinser og en USA-stat.

Den svenske forening Språkförsvaret går i en ny bog til kamp mod anglificering, som man frygter fører til et “snigende sprogskifte”, hvor engelsk overtager domæne efter domæne til skade for nationalsproget og den sproglige og kulturelle mangfoldighed.Per-Åke Lindblom & Arne Rubensson (red.): Svenskan – ett språk att äga, älska och ärva. En antologi från Språkförsvaret. Stockholm: Språkförsvaret 2011. 152

Israel har tre officielle sprog ifølge engelsk lovgivning i Palæstina fra 1922: Engelsk, arabisk og hebraisk. Da de jødiske indvandrere til Palæstina og Israel alle talte et andet sprog ved ankomsten end hebraisk, er antallet af talte sprog meget stort. Den største sprogbrugergruppe er hebraisk. Ifølge Ethnologue taler 4,8 mio. israelere hebraisk og omkring 1,3 mio. arabisk (flere former) og 100.000 engelsk.

Tysktalende med kendskab til dansk har tit oplevelsen af at dansk optager flere anglicismer, altså lån fra engelsk, end tysk gør. Flere forhold peger dog på at det snarere kunne forholde sig modsat. Men der er mange metodiske vanskeligheder forbundet med at vurdere den slags generelle påstande, sådan nogle formodninger kan hverken be- eller afkræftes uden omfattende delundersøgelser, som igen kræver nogle mellemregninger.

I forbindelse med valgkampen til folketinget i efteråret 2011 gjorde den radikale folketingskandidat, nu folketingsmedlem, Sofie Carsten Nielsen, sig til talskvinde for engelsk på alle universiteter. Sofie Carsten Nielsen bekymrede sig om vanskeligheden ved at kunne tiltrække udenlandske forskere til Danmark, når det hele ikke foregår på engelsk, om det store besvær for universiteterne med at oversætte hjemmesider m.v. til engelsk, og om at mange studerende vælger ikke at studere på engelsk.

Hvert år på denne tid tales og skrives der om nytårsfortsætter, og for hvert nytårsfortsæt er der vel 2-3 sprogrøgtere der ikke undlader at gøre opmærksom på at det altså hedder nytårsforsæt – uden det midterste t. Det sure budskab er at ordet kommer af at man sætter sig noget for, og derfor er der tale om et forsæt.En

Known to its speakers as di lanshi (= the language), Berbice Dutch is officially extinct, after the death of its last fluent speakers, Albertha Bell and Arnold King, a few years ago. The language is of special interest to linguists because of its African linkages, with a group of languages spoken in the Southern coastal delta area of Nigeria, the Eastern Ijo languages.

Overskriften demonstrerer emnet. Z er ikke et hvilket som helst bogstav. Det er magisk som en rune, dets umiddelbare grafiske udtryk er stærkt, og det er livskraftigt i et alfabet, hvor det er overflødigt som lydtegn. Blandt unge er det i færd med at fortrænge s'et.

The daily Christmas program The Julekalender, originally produced in 1991, has become tradition, and is shown again this winter. They speak a mixture of Jutish dialect and English. Such mixed languages do exist, but this one is invented for entertaiment purposes only. Still it has been the subject of thorough scientific scrutiny.

Zipf er hidtil blevet nævnt én gang i Sprogmuseet. Det er ikke meget i betragtning af, at Zipf er en af sprogforskningens hjørnestene. Det drejer sig om det kvantitative hjørne; det hjørne, der er penge i.

i talesproget laver vi som udgangspunkt en kopi af grundleddet, med mindre den person/ting, vi taler om, er tidligere nævnt i samtalen eller givet af situationen. Kopierne fungerer altså ikke bare som gentagelser men markerer, at det, der blev sagt inden kopien, er nyt eller uventet i samtalen.

1.Ole kom for sent, fordi han ikke kunne finde sin taske. 2.Ole kom for sent, fordi han kunne ikke finde sin taske. Hvis du synes, der er noget galt, når du læser sætning 2, er du ikke helt ved siden af. Hvis du engang har skrevet denne sætning i dit stilehæfte, har du nok fået det tilbage med en rød streg under. Hvad er der i vejen med sætning 2, kan du spørge.

I det danske skriftsprog kan ordet hvad kun skrives på én måde – h-v-a-d. Men der findes reelt fire forskellige udtaler af ordet – og der er faktisk overraskende faste mønstre i, hvornår du bruger hvad. De fire typer er: hva’, der udtales med et kort Hansen-a; hvar, som udtales med et kort Larsen-a; hvad, som udtales med blødt d; og til sidst hva’:, der udtales med et langtrukkent Hansen-a.

Du kender den. Du hører den hele tiden, men tænker ikke over den. Når du kommer til at tænke over den, kan du nogle gange helt glemme at lytte til resten. Den lille lyd med de mange stavemåder – heraf en af de mest brugte, øh. Men ved du hvad øh betyder?

De fleste beskrivelser af dansk er kraftigt dominerede af skriftsproget. Men en nok så fin sprogfornemmelse er ikke nok når man skal beskrive talesprogets grammatik. Der findes masser af talesprogsgrammatik som man kun kan opdage ved at lytte til og kigge på udskrifter af autentisk dagligdags talesprog.

Mobiltelefonens inntreden har fått store konsekvenser i Afrika, kanskje enda større enn ellers i verden og kontinentet har for øyeblikket verdens raskeste økning i mobilbruk. Konsekvensene er ikke bare økonomiske og sosiale, men også språklige. Og mens ”SMS-språk” ofte blir sett på som en trussel mot skriftspråket, ser tekstmeldinger ut til å kunne føre til en ny vår for afrikanske språk som skriftspråk.

I starten af 1930’erne blev Tjukotka sammen med det øvrige Sibirien lukket for vesterlændinge, også vestlige etnografer. Den eskimoiske befolkning blev således afskåret fra omverden (og deres slægtninge i Alaska) – en isolation som fortsatte indtil slutningen af 1980’erne, hvor Tjukotka i takt med glasnost blev genåbnet for den vestlige verden. De sovjetiske etnografer, som hidtil havde haft monopol på forskning i området, var underlagt streng statslig censur.

Kan chimpanser lære at forstå og tale menneskesprog? Det har en række forskere været meget nysgerrige efter i flere årtier. Nu er der blevet lavet en dokumentarfilm om en af disse chimpanser, Nim Chimpsky. Det er en film fyldt med sex, blod, vold, drabsforsøg, narko, skøre videnskabsmænd og hippier. Det lyder som ...

Det er ingen hemmelighed at retskrivningsdyrkere tæller både slappere og strammere. Korrekturlæseruddannelsen er så nørdet at den må høre til strammerne. For selv om vi har et åbent blik for den meget omtalte sproglige udvikling – der ofte bruges som argument for ikke at gøre noget eller ikke have en mening om sproget her og nu – er der flere ”truede arter” som vi gerne vil fastholde lidt endnu, grammatiske og retskrivningsmæssige former som er under pres fordi de optræder næsten lige så hyppigt i forkert som i rigtig form.

Ét af de steder, hvor vi dagligt møder sproget, er i byens offentlige rum. Her optræder sproget i mange sammenhænge blandt andet i form af tekst, der med varierende formål er placeret på vægge, skilte, bannere, T-shirts, fortovsfliser, biler; på snart sagt alle slags objekter i byrummet kan man finde eksempler på skrift. Teksten er en del af vores oplevelse af byen - men på hvilken måde?

Da europæerne først kom til Kalifornien taltes der mange forskellige sprog, rigtigt mange – 78 – og meget forskellige sprog. Da jeg kom til Kalifornien i 1998 taltes der også mange sprog, men ikke de samme. Af de 78 oprindelige sprog, er omkring halvdelen uddøde (eller i hi) og resten er stærkt truede. Omvendt tales der nu et væld af indvandrersprog, først og fremmest engelsk.FORELÆSNING OM KARUKved Line Mikkelsen, Associate professor i lingvistik ved UC Berkeley, CalifornienFredag 28 oktober kl 11-13, Aarhus Universitet, Bygning 1325, Lokale 136

Sprogmuseet har hen over sommeren arbejdet på en nyhedstjeneste hvor vi indsamler og deler nyheder om sprog fra hele verden.

Et leksikon kan aldrig erstatte the real thing. Men et autoritativt leksikon kan både besvare spørgsmål, imødekomme undren, slå ting fast og anspore til mere. Et leksikon fra A til Å er en åbning af et felt og en oversigtgivende invitation. Et leksikon sammenfatter samtidens viden, samtidig med at det giver læseren mulighed for at stifte bekendtskab med ’det nyes forældre’.

Solvang har i år 100 års jubilæum, men først efter 2. verdenskrig blev det besluttet at gøre byen til en dansk udseende by, der hvert år tiltrækker millioner af turister.

Man kan selvfølgelig gøre sprog visuelt. Så kalder man det skrift (og mange tror at sprog begrænser sig til skrift. Helt forkert). Men man kan næppe gøre billedkunst auditiv. Jo, der er nogle kunstnere der integrerer lyd i deres billedkunst. Fx kunstværker der bevæger sig, eller kunstværker med fuglesang eller lyden af et tog. Derudover findes der en anden måde at integrere sprog med kunst, og det er ved at bruge ord til at danne et visuelt tiltalende billede. I Amsterdam er der et museum som viser den slags. Op Art Museum, hedder det.

ABC News har lavet en liste over ikke mindre end 112 forskellige måder navnet kan skrives på med latinske bogstaver. Blandt variationerne på listen er Qadhafi, al-Kaddafi, Gaddafi, Kadhafy. Stavemåderne adskiller sig delvist fra land til land og kan også forandre sig over tid.

I april 2011 gennemførtes på nettet den hidtil største undersøgelse af, hvor gode dan­skere er til at genkende hinanden på sproget. Næsten 30.000 deltog i undersøgelsen, Resultaterne viser, at både køn, alder og landsdel gør en for­skel på, hvor gode danskerne er til at genkende hinandens dialekt.

Lige så svært som det er for nogle at acceptere at ord kommer og går, uanset hvad vi hver især mener om den slags, lige så enkelt er det for andre at fortælle at sproget ikke kan andet end at udvikle sig hele tiden, at sprogets naturlige tilstand er konstant forandring.

Profilen for modtageren af Modersmål-Selskabets modersmålspris er: En etnisk dansk mand over 50 år, som taler københavnsk rigsmål. Han er akademiker, journalist eller forfatter, dvs. hører til i samfundets øvre sociale lag. Der er undtagelser, valg af skæve prismodtagere, men de virker blot som en understregning af den tydelige profil.

Udvikling og markedsføring af fødevarer er genstand for kolossale investeringer verden over, og en særlig fokus har emner som sundhedsfremme, oprindelse, økologi, dyrevelfærd, bæredygtighed, holdbarhed og ikke at forglemme prisen. Derfor opstår der trængsel og kamp om kundens opmærksomhed på fødevarens indpakning. Informationsmængden synes kun at stige, både den obligatoriske og den frivillige, og næppe nogen anden kommunikationsplatform er mere ombejlet end netop fødevareemballager, som jo samtidig skal tage sig indbydende ud, så varen sælges.

Klager over unges sprog har eksisteret for hundrede, fem hundrede og tusind år siden. Og det vil de også gøre i fremtiden. Fra tid til anden dukker de op i medierne. Så sker det, at en journalist eller to ringer til en sprogforsker for at få en kommentar. Journalisten spørger næsten altid om det samme, og sprogforskeren svarer næsten altid det samme: Nej, unge taler hverken værre, mere sjusket, grovere eller utydeligere end tidligere tiders ungdom.

Kurdisk tales i dag i adskillige dialekter, der er forskellige nok til at kunne kaldes forskellige sprog. I denne artikel foreslås det at genoplive det 2000 år gamle - og kun delvis kendte - protokurdiske sprog og udvikle det til alle kurderes fælles offentlige sprog. Et rekonstrueret urkurdisk sprog kan få betydning for demokratiseringen af kurdisk samfund og kultur og for muslimske kurderes forhold til deres præislamiske fortid og islam, samt de kurdiske sekulære nationalisters syn på de kurdiske dialekters slægtskabsforhold.