Vis uddrag
Hvis der et sted i en dansk roman står "tak for sidst", er det indlysende for en dansk læser hvad meningen er. Men hvis romanen skal omplantes til f.eks. russisk, er udtrykket højst problematisk. På den plads, som "tak for sidst" har i det danske vokabularium (og det danske sæt af vaner), er der tomt ‑ eller rettere, der er slet ikke nogen plads ‑ i det russiske. Man takker simpelthen ikke hinanden for sidst.
Vis uddrag
Ud over at være billedmedieoversætter (oversat: jeg laver undertekster), er jeg ekstern lektor på KU, hvor jeg underviser sagesløse engelskstuderende i oversættelsesteori. Og spørgsmålet, mine oversætterkolleger stiller mig, og som mine studerende sætter i relief, når de løser små, praktiske oversættelsesopgaver, er: Kan man overhovedet bruge det dér teori til noget, når man oversætter? Eller måske er spørgsmålet i virkeligheden: Kan man læse sig til at blive en god oversætter?
