Sprognyheder

Danmarks omkring 75.000 blinde og svagtseende, samt op imod en halv million med læsevanskeligheder har indtil nu ikke haft megen gavn af underteksterne. Udenlandske programmer og indslag bliver ofte valgt fra, men fra april eller maj vil det måske ændre sig. På DR1Syn vil det da være muligt at slå de kunstigt oplæste undertekster til.

lærernes hjemmecomputere. Men hvordan gøres læseteknologi til et naturligt værktøj i skolens daglige undervisning? For at besvare dette spørgsmål blev udviklingsprojektet ”Lyt, læs og lær” sat i gang.

På kun tre måneder er omkring 8.000 mennesker strømmet til en ny netside, hvor forskere beder om hjælp til at kategorisere lyde fra hvaler ved brug af et slags puslespil.

Norge og Island har fra 2006 til 2009 overhalet Sverige og Danmark, mens Finland stadig er på førstepladsen og Færøerne på sidstepladsen.

Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet det amerikanske program, Read it again! i 128 børnehaver. Formålet er at få ny viden om sprogindsatser i Danmark samt om hvordan pædagoger bedst understøtter børns forskellige behov.

PISA undersøgelserne har vist det igen og igen. Drenge er dårligere til at læse end pigerne. Hvis de blot læser ½ time hver dag i fritiden kan dette ændres. Men hvordan får man drenge der ikke gider læse, til at læse?

Det er lykkedes forskere fra USA og Sverige at bryde koden til et mystisk selskab, der efterlod sig krypterede dokumenter for over 100 år siden.

Smid din dårlige samvittighed over, at den sidst læste bog var manualen til komfuret og at du sidst tog børnene med på biblioteket engang i 2002. Læsning er meget mere end tekst og bøger. Det er i hvert fald Marianne Aaen Thorsens pointe. Hun er læsekonsulent i Fredensborg Kommune.

Viden-om- hjerneforskning forsøger at give en indføring i hjerneforskning, når den er rettet mod skriftsproglige processer. Hvad sker egentlig i hjernen, når vi læser eller skriver? Er der et ’egentligt center i hjernen’, hvorfra alle skriftsproglige processer udgår? – eller er der snarere tale om komplicerede neurale netværk, som ikke er lige til at gennemskue? Og hvordan kan viden om hjernens processer inddrages og kvalificere tilrettelæggelsen af pædagogisk praksis?

Aber, der tæsker løs på et tastatur. Du har sikkert hørt historien før. Hvis de bliver ved længe nok, har de til sidst genskabt Shakespeares samlede værker. Påstanden er ikke længere forbeholdt fiktionens verden. Historien er ved at blive til virkelighed. Skulle man tro.

I indledningen kan man læse, at mellem 10 og 15 % af den voksne befolkning i de nordiske lande er så dårlige læsere, at de har problemer med at fungere tilfredsstillende i hverdags- og arbejdsliv. For at komme det til livs har centret følgende anbefalinger. Alle med det for øje, at skabe lige muligheder for alle.

Eksportingeniører i russisk søges