Sprognyheder

Hans/sin. Ligge/lægge. Lå/lagde. Enlig/egentlig. Hvis/vis. Nogle/nogen. Alt for mange elever roder rundt i sproget. De beskikkede censorer i dansk er frustrerede over sprogfejl, stavning og tegnsætning i 9.-klassernes afgangsstile.

Børn med sproglige udfordringer bliver i København fordelt på særlige modtagerskoler, og børnene skal tage en obligatorisk sprogtest. Men børnehaveklasselederne på to af modtagerskolerne finder opgaven med test og sprogstimulering uoverkommelig.

Nogle sprogrevsere klandrer unge for at udtale ord som jeg og kræft forkert, fordi jeg bliver til "ja" og kræft til "kraft". Kritikernes underforståede pointe er selvfølgelig, at de selv har en rigtig udtale med tydeligt "e" og "æ".

Dansk Folkepartis uddannelsesordfører Alex Ahrendtsen er på stikkerne, efter at have fået nys om, at undervisningsministeren går med tanker om at udbrede valgfag i indvandrersprog og gøre fagene til prøvefag.

Med multiple choice-opgaver, hvor der er 20 pct. sandsynlighed for at svare rigtigt, hvis man gætter fuldstændig tilfældigt, er det svært at lave opgaver, som kun de allerdygtigste elever kan svare rigtigt på. Dermed er der en grundlæggende præmis i de nationale test i læsning, der ikke fungerer.

Mange ordblinde børn har adfærdsmæssige problemer og kæmper med blandt andet depression, angst og sociale problemer. Problemerne kan have mindst lige så stor betydning for børnenes liv som deres ordblindhed, viser norsk forskning.

Rigsrevisor Henrik Otbo har fulgt udviklingen af de obligatoriske nationale test, siden han i 2009 blev bedt om at kigge projektet efter i sømmene. I efteråret var der igen tekniske fejl på to af læsetestene, og Henrik Otbo konkluderer nu, at projektet fortsat er risikofyldt.

Professor Jørn Lund var formand for det udvalg, som i 2004 barslede med en obligatorisk kanon over dansk litteratur for folkeskolen og gymnasiet.

Litteraturkanonen er led i en faglig opstramning af danskfaget, mener Mette Teglers, der har været lærer i 15 år. Men hun er ked af, at der ikke længere er plads til Dan Turèll.

Halvdelen af dansk- og historielærerne opfatter litteratur- og historiekanonen for folkeskolen som en inspirationskilde og føler sig ikke forpligtet til at undervise i de kanoniserede forfattere og begivenheder.

Værdifuldt bidrag til en visionær debat om de tosprogedes rolle i det flerkulturelle samfund.

Mange lærere overbelaster deres stemme. Göteborgs Universitet vil nu finde ud af, hvad de eventuelt gør forkert, og prøve at lære dem at bruge deres stemme på en mindre belastende måde.

En dansk og en islandsk lærerstuderende har vundet 10.000 kr. i en konkurrence fra Nordisk Sprogkampagne. Bettina Dam Rüger fra Læreruddannelsen i Jelling har skrevet bacheloropgave om nabosprogenes status i danskundervisningen. Gudrun Tinna Olafsdottir fra Háskoli Islands har set på islandske 10. klassers holdning til danskfaget.

"Kampen om sproget", som er en del af kampagnen "Gang i sproget", er et digitalt materiale til arbejdet med det mundtlige sprog i 7.-10. klasse. Fem udsendelser, som blev sendt i 2011, og som er produceret af Danmarks Radio, af knap 20 minutters varighed danner baggrund for dette meget spændende materiale, som består af en lærervejledning og opgaver til hver udsendelse.

Årets Læseinitiativpris er givet til to pædagoger i Ballerup for deres projekt med interaktiv oplæsning med tosprogede vuggestuebørn.

På Pilegårdsskolen i Tårnby vinder gratis online resurser frem som elevernes foretrukne præsentationsværktøj. Her skriver de en fransk tekst til en talende avatar frem for til en planche i pap og papir.

’I Sverige spiller modersmålsundervisning en meget mere fremtrædende rolle og har en helt anden og mere positiv status end i Danmark’. Sådan konkluderer en ny rapport, der undersøger forskelle og ligheder mellem tosprogedes undervisning i nabolandene. En svensk forsker forklarer, hvorfor modersmålsundervisningen har høj prioritet i det svenske samfund.

Der har altid fundet sprogglidning sted. Ja, det er sandt nok, men vi er ude i en veritabel rutsjebanetur.

Hvis man vil huskes, gælder det om at få sig et øgenavn. Lærere kan gøre sig fortjent til et, hvis de har en særlig høj stjerne hos eleverne. De fleste er venligt ment.

1,8 milliarder kroner. Så meget kan der spares på de offentlige finanser, hvis samfundet satser på at øge indsatsen over for ordblinde og gøre dem til mere selvhjulpne læsere. Det viser nye beregninger foretaget for nationalbiblioteket Nota.

Foruden engelsk skal alle elever i folkeskolen lære et andet fremmedsprog, og det vil typisk blive tysk, melder de Radikale ud i dag. Desuden skal alle elever have ret til at modtage undervisning i et tredje fremmedsprog.

Kompetent musikpædagogisk arbejde styrker ikke alene elevernes musikalske evner. Det øger også deres sproglige kompetencer, viser et musikprojekt på Søndermarkskolen i Horsens. 40 procent af indbyggerne i distriktet har en ikke-europæisk baggrund.

I en stor national undersøgelse - "Danskernes kompetencer" retter fokus mod den voksne befolkning. Det skal også undersøges, hvordan den første pisa-årgang har klaret sig siden de blev testet i år 2000.

Læsefonden samler støv, og nu viser regeringens finanslovsforslag, at det uigenkaldeligt er blevet opgivet at få de oprindeligt annoncerede 150 millioner fondskroner til at arbejde i 2011 - et år, hvor der er blevet sparet 615 millioner kroner.

Det er politikernes skyld, at skolen er blevet mere boglig og markedsgjort.

Pisa København: Det står skralt til med drengenes læsefærdigheder. På trods af mange og dyre tiltag læser 30 procent af drengene i dag så dårligt, at de ikke kan gennemføre en ungdomsuddannelse.

Det skal være endnu lettere for unge med læsevanskeligheder at låne lydbøger på biblioteket. Nationalbiblioteket for mennesker med læsevanskeligheder, Nota, er i gang med at gøre det muligt at streame lydbøger direkte på mobiltelefonen

De tosprogede københavnske elever er ikke blevet bedre til at læse, viser ny Pisa-undersøgelse. Herfra vil det kun gå ned af bakke, spår tosprogslærer, mens formanden for Københavns Lærerforening er mere bekymret for de etnisk danske drenge

Statsminister Lars Løkke Rasmussen lovede i februar 2010 at give 150 mio. kr. hvert år til læsning i skolen - siden er der ikke udbetalt en krone. Troels Lund Poulsen afslører nu i et svar til De Radikale, hvorfor regeringen holder på pengene

Den danske digter Morten Søndergaard har lavet et helt usædvanligt værk, som elever i overbygningen og på mellemtrinnet kan boltre sig i. Det er ikke helt let. Men det er dælendundremig skægt!

Knagerækkerne på skolens lange gange er endnu tomme forud for skolestart på mandag, men nede ved biblioteket er en lille forsamling i lyseblå T-shirts allerede mødt. I denne uge afholder Jersie Skole i Solrød 'Læsecamp' for 12 elever fra 2.-4.kl.

"Unge med indvandrerbaggrund har en motivation i forhold til det at læse, der svarer til islandske og finske børn", siger professor Kirsten Drotner på baggrund af en ny dansk undersøgelse. Elever af anden etnisk oprindelse end dansk bliver ofte i debatten stemplet som resursesvage. Men en ny undersøgelse viser, at unge med indvandrerbaggrund er de mest aktive mediebrugere.

I Fredericia Kommune har man gennemført et pilotprojekt, hvor børn, der har problemer med at læse, læste højt for specialtrænede hunde på byens bibliotek. Højtlæsning for hunde har givet børnene læselyst, selvtillid og mere mod på at læse.

Jeg bliver relativt tit spurgt om, hvad der sker med Dansk Skolemuseum, og svaret er, at det er ikke godt at vide. Men her kommer en stribe fakta, som der bør tages stilling til - og det kan kun gå for langsomt.

Hvordan bruger den professionelle voksne sit sprog godt? Det kan man læse om i ti artikler her. Alle præsenterer udviklingsarbejder i skoler, på læreruddannelsen og i børnehaver. Alle er velskrevne og giver mange konkrete eksempler på, hvordan de voksne gør i praksis. Så du kan hente inspiration til at ændre egen praksis her.

Næsten 99 pct af danske 15-årige har adgang til nettet hjemmefra, og Danmark er i top, når det gælder inddragelse af it i undervisningen. Alligevel viser en ny Pisa-undersøgelse, at danske unges it-læsefærdigheder er under OECD-gennemsnittet.