Vis uddrag

The Loss of Language
Thousands of the world’s languages are on the verge of extinction. A small non-profit in one of the most linguistically diverse cities on…
Vis uddrag

Ny radio i Lemvig med danske nyheder på arabisk
»Det chokerer mig, at nogen efter to eller tre år i Danmark ikke ved, hvem statsministeren er,« siger 30-årige Moustapha Shikho fra Lemvig. Han savner nyheder på fremmedsprog i Danmark og vil derfor starte sin egen radiostation med programmer og nyheder om Danmark på arabisk
Vis uddrag

Unikt runefund i centrum af Odense
Den måler ikke mere end 8,5 centimeter, den lille pind, som er blevet fundet under Odenses gader. Men det er ikke en hvilken som helst pind. Der er tale om en såkaldt runepind, som er fremstillet helt tilbage i begyndelsen af 1200-tallet. Det skriver Odense Bys Museer i en pressemeddelelse.
Vis uddrag

Sådan gør du dig mere forståelig på fremmedsprog
At kunne kommunikere effektivt på et fremmed sprog er en udfordring for mange af os. Hvis du lige er kommet til et nyt land, kan det være nødvendigt at kunne udtrykke sig klart og forståeligt på et sprog, som ikke er dit modersmål.
Vis uddrag

Vores sprog er propfyldt af positive ord
Når man undersøger, hvor lykkeligt et folk er, bliver det typisk bedømt ud fra, hvor meget velfærd og kriminalitet, der er i landet; men er det muligt også at teste lykke ud fra vores sprog?
Vis uddrag

Ny test skal finde ordblinde tidligere
Undervisningsministeriet lancerer en ny national test, der skal ensarte testningen af ordblindhed landet over. Testen er dog ikke obligatorisk, og det er et problem, mener Ordblindeforeningen.
Vis uddrag

Politikernes talesprog kan afsløre valgresultatet
Op til et folketingsvalg strør medierne om sig med meningsmålinger, voxpops og rundspørger. Men studier peger på, at analyser af politikernes talesprog kan give mindst lige så gode fingerpeg om valgets udfald. Fx ses der en sammenhæng mellem det personlige antal stemmer, som partilederne fik ved Folketingsvalget, og deres afbrydelsesmønstre i TV-debatter.
Vis uddrag

Sprogforsker: Kommaer er ret ligegyldige
Det er lige meget, hvordan vi sætter komma. Folk forstår alligevel teksten. Derfor er der ingen grund til at stramme kommareglerne, siger sprogforsker Ruben Schachtenhaufen.
Vis uddrag

Kan sprogvidenskab redde liv? – Om taktilt tegnsprog
I Danmark bor der 10-15.000 døvblinde. Nogle af dem er døvblinde fra fødslen, andre er blevet det i en senere alder. Døvblinde kommunikerer via taktilt tegnsprog. Selvom det er lidt langsommere end almindelig tegnsprog, kan man udtrykke lige så meget. Alligevel er denne form for kommunikation ikke ret kendt.
Vis uddrag

Sproget skal have et løft
Reform: Venstre kræver et eftersyn af sprogfagene i hele uddannelsessystemet. Idéen støttes bredt. Ifølge Socialdemokraterne er der universitetsstuderende, som ikke kan sætte kommaer korrekt.
Vis uddrag

Kan italienere og kinesere også være ordblinde? – Om skriftsystemer - SPROGMUSEET
At lære ens modersmål foregår som regel automatisk og hurtigt. Derimod kræver læsning og stavning meget mere instruktion. At lave en kobling mellem lyde og skrifttegn er aldrig virkelig let, men nogle børn fortsætter med at have besvær. Deres læsehastighed og/eller -færdighed halter bagefter. Er der tale om alvorlige problemer, kalder man det ordblindhed. Spørgsmålet er, om selve skriften spiller
Vis uddrag

Hvad viser afasi om sprog og hjerne? – Om neurolingvistik - SPROGMUSEET
I århundreder har man skelnet mellem sætninger, ord og lyde. Og ikke med urette. Afasi som følge af hjerneskader lærer os, at sprog faktisk lagres i hjernen langs disse dimensioner: Niveauerne sætning, ord og lyd kan blive forstyrret uafhængigt af hinanden. For at illustrere det følger nogle eksempler på afatisk sprogbrug.
Vis uddrag

Smukke kvinder og banditbosser - International koreansk
Krig på ord: Det koreanske sprog i Nord- og Sydkorea har udviklet sig ganske forskelligt efter 60 års adskillelse. Nu vil eksperter sætte en ny ordbog sammen. Men det er ikke let, når propaganda kommer i vejen.
Vis uddrag

Hvordan talte urmennesket? – Om sprogevolution
Grumpf. Grunt.Bøvs. Sådan taler en familie urmennesker i tegneserien ’Anders And som kænguru’. Stemmer det egentlig med virkeligheden? Eller lød urmennesker mere som os? For at forstå, hvordan og hvornår menneskene begyndte at tale, må vi finde et svar på dette spørgsmål, og altså egentlig på spørgsmålet, hvornår vi gik fra at være aber til at blive rigtige mennesker.
Vis uddrag

Hvordan talte urmennesket? – Om sprogevolution
Grumpf. Grunt.Bøvs. Sådan taler en familie urmennesker i tegneserien ’Anders And som kænguru’. Stemmer det egentlig med virkeligheden? Eller lød urmennesker mere som os? For at forstå, hvordan og hvornår menneskene begyndte at tale, må vi finde et svar på dette spørgsmål, og altså egentlig på spørgsmålet, hvornår vi gik fra at være aber til at blive rigtige mennesker.
Vis uddrag

Når stavefejl bliver kunst
Den ordblinde billedkunstner Gudrun Hasle har dekoreret væggene på Frederiksberg Hovedbibliotek med sætninger der sætter gang i tanker og sårbarhed. Formålet er at aktivere de besøgendes refleksion over biblioteket som rum.
Vis uddrag

Flere sprogører, tak!
DEBAT - Kan det passe, at erhvervslivet ikke efterspørger folk med sprogkundskaber og interkulturelle kompetencer, når alternativet er sjuskede oversættelser fra Google og en generation af snøvlesnakk
Vis uddrag

Nu forstår Google »rødgrød med fløde«
Googles stemmegenkendelse er blevet lanceret på dansk, så den kan oversætte dansk tale til tekst på Android-smartphones. Men der er stadig ting, den ikke forstår.
Vis uddrag

Ny forskning: Sprog går tabt hvor der er vækst i økonomien
Stærke økonomier er hoveddrivkraften, når mindretalssprog forsvinder. En indsats for at bevare verdens sprog, og dermed kulturel mangfoldighed, bør især fokusere på minoritetssprog i udviklede lande og tropiske lande i stor økonomisk fremdrift, viser ny forskning.
Vis uddrag

Mange af vores ord kommer fra de uralske bjerge
Tidligere mente forskerne, at de store europæiske sprog havde haft større indflydelse på Europas små sprog end omvendt. Nu viser forskning, at små uralske sprog som finsk og ungarsk har påvirket store sprog som engelsk, tysk og fransk. Også i dansk har vi mange ord fra de uralske sprog, fx hammer, mink og pung.
Vis uddrag

Sprog-krig på Facebook
På Facebook er det ikke kun reglerne i Retskrivningsordbogen, der skal overholdes. Blandt unge er der også en række andre sproglige normer, man skal rette ind efter. Det er eksempelvis ikke alle, der er må skrive gadesprog eller såkaldt perkerdansk i deres opdateringer, viser ny forskning i hverdagssproget på de sociale medier.
Vis uddrag

Det er umuligt at tale neutralt om indvandrere
Først hed de fremmedarbejdere, så blev de til gæstearbejdere og derefter til indvandrere. Siden er betegnelser som etniske danskere, tosprogede, minoritetsdanskere, 2.g'ere og nydanskere kommet til.
Vis uddrag

Sprogvanskeligheder i børnehaveklassen
I over halvdelen af landets børnehaveklasser finder børnehaveklasselederne børn i sproglige vanskeligheder. Det viser evalueringen ’Sprogvurdering af alle skolestartere’, som EVA offentliggjorde 14. august 2014.
Vis uddrag

KU-studerende skal tale flere sprog
LINGO - KU har afsat 14 millioner kroner til et femårigt projekt, der skal bringe sprog ud i alle universitetets kroge. Undervisning i kinesisk sundhed og kurser i spansksproget feltarbejde er blandt
Vis uddrag

Unge ser ned på dårlige stavere
Sprogforskernes frygt for, at sociale medier ville gøre de unge til dårligere stavere, viser sig indtil videre at være ubegrundet.
Vis uddrag

Computerspil gør børn bedre til engelsk
Hvis dine børn eller børnebørn bruger mange timer i ferien med at spille computerspil eventuelt sammen med andre på nettet, så glæd dig over, at de formentlig bliver bedre til engelsk.
Vis uddrag

Sprogteknologi skal virke for alle slags sprog
Der er større chance for at få Google Translate eller en søgemaskine til at virke godt, hvis det sprog, du taster ind, er standardengelsk. Maskinerne fungerer dårligere med uformelt engelsk eller små sprog som dansk og svensk. Dén skævhed arbejder sprogforsker Anders Søgaard på at udligne i sin nye doktorafhandling, så teknologien i fremtiden kan håndtere flere varianter af engelsk og flere forskellige sprog.
Vis uddrag

Grimt sprog kostede 2500 kroner
HILLERØD: Man skal passe på med hvad man siger til en repræsentant for lovens lange arm, men den detalje glippede for en 19-årig mand.
Vis uddrag

Per Vers får Modersmål-Prisen 2014
Begrundelse for valget af Per Vers Per Vers kan alt med det danske sprog og får derfor Modersmål-Prisen 2014 Per Vers viser os, at det danske sprog kan alt, for han kan alt med det danske sprog. Per Vers styrker
Vis uddrag

iPhone forstår snart dansk
Dansk tale bliver understøttet i de nye versioner af Apples styresystemer, men det er endnu uklart, om man kan styre den virtuelle assistent Siri.
Vis uddrag

Forskere hjælper børn med sprogvanskeligheder
Cirka hvert sjette danske barn har store sproglige vanskeligheder. Børnenes sprogvanskeligheder er blandet andet karakteriseret ved, at de har svært ved at lære at tale, og forstå hvad andre siger til dem. Derudover har børnene ofte svært ved at læse.
Vis uddrag

Fremskudt s – både bøzzet og ztreet
Lyden er den samme. Den er det fremskudte s, sådan som vi kender det gengivet i "knuz tøzer". Men værdien vi tillægger lyden, afhænger af de andre sproglige træk den optræder sammen med. Når en københavnsktalende ung mand skyder tungen længere frem ved s-lyde, vil hans jævnaldrende opfatte ham som bøsset. Og når en gadesprogstalende ung mand bruger samme s-lyd, vurderes han som street og gangsteragtig og associeres med det stereotypiske billede af danske unge med indvandrerbaggrund.
Vis uddrag

Vi danner førstehåndsindtryk ud fra hinandens stemmer
KORT NYT FRA UDLANDET: Forskere fra University og Glasgow har undersøgt, hvilket førstehåndsindtryk vi får af en person ud fra vedkommendes stemme. På baggrund af resultaterne, sandsynliggør forskerne, at vores førstehåndsindtryk af en person afhænger af vedkommendes toneleje.
Vis uddrag

Hvorfor må man ikke sige neger?
»I morgen får du en niggerdreng, og ham må du bruge som rangle,« lød det oprindeligt i den danske børnesang 'Elefantens vuggevise' fra 1947. 'Niggerdrengen' er siden blevet til en kokosnød.
Vis uddrag

Så lær dog tysk!
Grethe Rostbøll: Det er svært at forstå, hvorfor det er kommet så vidt med den manglende interesse for fremmede sprog, samtidig med, at de fleste føler sig som en del af en global verden.
Vis uddrag

Unge er ligeglade med nutids-r-fejl på Facebook
Er det slemt at misse et nutids-r i et verbum i en statusopdatering? Det synes kun fire ud af ti gymnasieelever ifølge cand.mag. Anna Kristiansens undersøgelse af unges bevidste og ubevidste holdninger til stavefejl på de sociale medier.
Vis uddrag

Det sproglige engagement
Debatten om det danske sprogs tilstand lever fortsat. Og heldigvis for det. Det er nemlig – modsat hvad Ole Justenlund giver udtryk for i sit læserbrev i JP 6/2 – sjældent ligegyldighed, der får sprogforskere til at undersøge og udtale sig om dansk talesprog. Derimod er de fleste af os oprigtigt interesseret i at afdække nye sider af enten sprogbrugen eller opfattelsen af sproget.
Vis uddrag

Den sproglige ligegyldighed
Hører du til dem, der ærgrer sig over mumleriet i ”Arvingerne”, kan du måske finde trøst i, at det nu er videnskabeligt bevist, at sproget i de elektroniske medier aldrig har haft det bedre end nu.
Vis uddrag

En dialekt skal vise hvor du er fra - og den skal bruges
Vi hører med jævne mellemrum, at de danske dialekter har trange kår eller ligefrem er døde. Der er imidlertid stadig en del sproglige variation til stede rundt om i landet, og en del mennesker der mener, de taler dialekt.
Vis uddrag

DR - en sprogpolitisk aktør
I DR’s sprogpolitik har der altid og helt uproblematiseret været sat lighedstegn mellem ’godt sprog’ og ’konservativt københavnsk’. Det gælder både den officielle sprogpolitik og den uofficielle sprogpolitik som er kommet til udtryk i fx udvælgelse af talere i form af mikrofonprøver osv. Det har vist sig at der i DR helt uproblematiseret sættes lighedstegn mellem ’at være dannet’ eller ’at have en god radiostemme’ og ’at tale konservativt københavnsk’.
Vis uddrag

Computeren skal lære at genkende dobbelttydige ord
Visse ord skifter betydning på en måde, der er næsten organisk. Eksempelvis kan et ord som glas dække over både det, der sidder i vinduesrammen, eller det vi drikker vand af. Den forskellighed er svær for computernes søgemaskiner at håndtere. Derfor har ph.d. Héctor Martinez forsket i ord med flere betydninger og skabt mulighed for, at søgemaskiner kan lære at genkende de flertydige ords betydninger.
Vis uddrag

Latifa taler integreret
Latifa har regnet ud, at vejen til magt i Danmark er færdigheder i integreret tale. Se hende i DRs 'Det slører - Special Edition', når hun møder en Hanne Ruus, professor i dansk sprog på Københavns Universitet
Vis uddrag

Förstår du svenska? Hvad snakker du om, svensker
Ny måling foretaget af YouGov for Metroxpress viser, at kun 33 procent af de 18-29-årige forstår vores svenske naboer. Både forsker og erhvervsliv så gerne en støre sprogforståelse for de nordiske sprog.
Vis uddrag

Lær at sige Mandelas rigtige navn
Nelson Mandelas navn er på alles læber i disse dage. Men i virkeligheden hedder den sydafrikanske frihedskæmper noget helt andet. Dr.dk guider dig til den rigtige udtale.
Vis uddrag

Et lille ord med stor udbredelse
På tværs af sprog og kulturer bruger mennesker ifølge en ny undersøgelse et næsten identisk lille ord til hurtigt at forklare andre, at de ikke forstår, hvad de siger. Og gerne vil have dem til at gentage. Bare ikke danskerne. De siger »hvar?«