Sprognyheder

Vi mennesker kan kun forstå verden omkring os, fordi vi bliver hjulpet af en masse strukturer – blandt andet sproget. Det mener strukturalisterne.

»VRÆÆÆÆÆÆÆÆL!« De fleste nybagte forældre har prøvet at stå på hovedet, når deres lille guldklump ikke er til at trøste. Måske vil han have sutten? Måske skal han skiftes? Eller han er måske sulten? Tørstig? Træt?

Analytisk Sprogfilosofi og Moderne Kunstig Intelligens

Aulum, Dråby, Haderslev, Høje Taastrup eller måske København – din by har et navn. Men hvorfor har den lige det navn, den har? Det kan du måske sjusse dig frem til, hvis du følger med i det følgende svar fra videnskaben.

Adolf Hitler knuselskede den – indtil han proklamerede, at den var ’jødisk’ og forbød den. Den gamle skrifttype ’frakturskrift’ har en lang og farverig historie bag sig. I dag er frakturskrift gået i glemmebogen.

Løgne fortælles i et særligt sprog. Det har psykologiprofessor James W. Pennebaker fundet ud af, ved at forske i tusindvis af løgne. Når vi lyver, har vi færre detaljer med, bruger et mere udtalt følelsessprog og har færre referencer til os selv.

Mææhh….Mææhhh. Mæææh… For os mennesker lyder det grangiveligt, som om de tre geder fra hver deres verdenshjørne har ét og samme sprog, men det er faktisk ikke tilfældet, viser ny forskning.

Du har sikkert prøvet at sidde med fornemmelsen af, at du ikke kan finde hoved og hale i en sag, som politikerne diskuterer i medierne. Og det er faktisk ikke så underligt.

Claus Hansen: I et patosfyldt indlæg i Politiko 23. januar kalder ph.d.-studerende Matias Møl Dalsgaard til modstandskamp mod det engelske sprog, som har invaderet det humanistiske forskningsmiljø på de danske universiteter.

Det har længe været et paradoks inden for sprogforskningen: Hvorfor indeholder vores sprog en række ord, som kan have vidt forskellige meninger?

Den forestilling at det, som foregik på engelsk, særligt på amerikansk, var finere og bedre end det, der foregik på dansk eller andre europæiske sprog, har i mange år præget danskerne. Men for at sikre, at ingen inden for universitetet undviger denne masseforestilling, etablerede man for få år siden de såkaldt ’bibliometriske forskningsindikatorer’.

Bogstaver og ord er ifølge Erik David Johnsons studie ikke sprogets mest basale elementer. Det fundamentale er metaforerne, altså hvordan vi strukturerer input fra vores sanser i kraft af vores krop og tænkning. Denne struktur viser sig som en systematik i sproget, som forskerne kan kortlægge og aflure. »Vi opfatter i bund og grund vores verden igennem et rør. Det hele er farvet og formet af vores fysiske omstændigheder. Metaforerne er aflejret i sproget og kan ikke adskilles derfra, så derfor er det helt forkert at påstå, at man kan opbygge et sprog nedefra og op – man må tværtimod gå oppefra og ned,« siger han.

Drengenes læsefærdigheder vil blive bedre, hvis man øger deres interesse for læsning. Sådan lyder det fra læseforskerne Trude Hoel, Anne Håland og Anne Charlotte Begnum fra Lesesenteret ved Universitetet i Stavanger.

Kommunernes tilbud og oplysninger på nettet findes kun i yderst begrænset omfang på engelsk eller andre fremmedsprog.

Digteren Morten Søndergaard har lavet et apotek af ord, hvor de forskellige ordklasser kommer i pilleform. Eller i hvert fald i medicin-æsker. Digteren Morten Søndergaard har lavet et Ordapotek, hvor man på indlægssedlerne kan læse, hvordan man bør indtage de forskellige ordklasser.

Lige fra barndommen bliver vi belært af omverdenen om, at man ikke skal skue hunden på hårene, og at hastværk er lastværk. Ordsprog som disse fortæller os to ting;

I 1975 gik Bamses Venner fra ukendt fritidsorkester til nr. 1 på Dansktoppen med ørehængeren Wimmersvej. Sangen var en blandt mange såkaldte undersættelser.

Det er netop lykkedes forskere fra USA og Sverige at knække koden i et 105 sider langt dokument, der blev skrevet for mere end 300 år siden.

Koden til et 300 år gammelt chifferskrift er knækket ved hjælp af revolutionerende sprog- og computerteori, der ligger bag automatiske oversættere som Google Translate.

Kronik: Udsagnsordene i det danske sprog har meget præcise, konkrete relationer sammenlignet med eksempelvis fransk og italiensk. Derfor har danskere en tendens til at tænke meget konkret

De unge har sværere end deres forældre ved at forstå, hvad kommunerne skriver på nettet. Stik imod hensigten er det kun få fra IT-generationen, som bruger digital selvbetjening.

Hvis man nogensinde skulle være i tvivl om, hvad der er god værkstedshumor, så behøver man bare at køre en enkelt tur på de danske motorveje.

Rækkefølgen af sætningsled i et sprog har udviklet sig i bestemte mønstre fra et stamsprog, hævder omstridte sprogforskere.

De Radikales Sofie Carsten Nielsen vil skifte dansk ud med engelsk på landets universiteter. Kald mig bare superglobalist, siger hun.

Ordblindhed er et alvorligt problem for mange mennesker. Desværre bliver det ikke altid opdaget i rette tid. »Traditionen i norske skoler ved mistanken om ordblindhed er 'vent og se'.

I 1600-tallets Danmark var det almindeligt, at fysisk skadede soldater, fattige studenter og gamle mænd var omrejsende lærere. Det viser ny dansk forskning, der giver helt nye perspektiver på forestillingen om, hvordan skoler opstod i Danmark

Græsk og latin får sammen med syv andre sprog- og kulturfag på Københavns Universitet en pose penge.

Unge malaysiske indere arbejder benhårdt på at komme væk fra et samfund, der systematisk undertrykker sine etniske minoriteter samtidig med, at det markedsfører sig selv som Land of harmony. De indiske universitetsstuderende klarer sig langt bedre end deres medstuderende fra den malaysiske majoritet.

Danske studerende kan ikke sætte kryds og bolle, mener en dansk sprogforsker. Derfor har hun udviklet en ny metode, som alle kan lære, mener hun.

I generationer har vi kæmpet med at placere krydset og bollen, for ikke at tale om trekanten og - når bølgerne gik højt - firkanten. For mange er grammatik det rene volapyk, men det vil dansk sprogforsker nu ændre på.

Ordvalg er vigtige i kampen om at slå tonen an i den offentlige debat. Ord som gerningsmand, hændelse og manifest kan sende signaler, som vi måske ikke er klar over.

Michael Böss: Canada er et lysende eksempel på, at påstanden om, at det »multikulturelle samfund« ikke kan fungere, ganske enkelt er noget forfærdeligt sludder. Det burde den danske multikultur-debat lære noget af.

Et flertal af danskerne er klar til at indføre engelsk før 3. klasse samt gøre tysk eller fransk obligatorisk i folkeskolen. Undervisningsministeren vil dog kun indføre engelsk fra 1. klasse som forsøg.

Der er mange gode grunde til at lære sprog. Der er ikke mindst mange gode grunde til, at et lille land som Danmark bør have en befolkning, hvor de sproglige kompetencer generelt rækker videre end til modersmålet og til engelsk på mere eller mindre højt niveau.

Carsten Fogh Nielsen: At læse Sørine Gotfredsens kronik 30. juli var at være vidne til et moralsk og mentalt sammenbrud af kolossale dimensioner.

Danskerne vil have specielle navne for at skille sig ud fra mængden. Antallet af nye godkendte navne er eksploderet.

Det bedste forsvar mod at se sin arbejdsplads outsourcet til udviklingslande er efteruddannelse. Det har fagbevægelse og politikere i årevis understreget igen og igen. Men hvis man ikke besidder basale læsefærdigheder, så er efteruddannelse som minimum meget vanskeligt og for nogle helt umuligt.

»twinkle little star, how I wonder what you are,« reciterer en spinkel kvindestemme bag en mur af skratten. Optagelsen blev foretaget i 1888, og det var meningen, at den skulle placeres i en talende dukke.

Den, der kommer først til mølle, får først malet. Derfor skyndte Mette-Sofie Holst Sommer sig at skrive til videnskab.dk, da hun havde diskuteret ordsprog med sin veninde. »Vi kom til at tale om, hvordan de er opstået og blevet til ordsprog.

Danske virksomheder med filialer i udlandet undervurderer den sproglige og kulturelle barriere. De tror fejlagtigt, at hvis begge parter kan engelsk, så vil samarbejdet forløbet forholdsvist gnidningsfrit. Men i stedet går en stor del af effektiviteten tabt på sproglige misforståelser.

Amerikanske forskere scanner Shakespeare, indekserer ordene og propper kunsten ind i statistiske grafer. Men hvad kommer der ud af det? »Vi undgår teksternes meningsindhold,« siger Michael Correll fra University of Wisconsin-Madison.

Mange har prøvet at modtage en officiel skrivelse, der er forfattet af en person, der har en juridisk uddannelse. Sådan en kan være svær at forstå. Jurister, advokater eller dommere har nemlig tendens til at tale og skrive gammeldags, kringlet og tungt.

I 1761 stævnede et lille hold videnskabsfolk ud fra København.Kursen var sat mod den arabiske verden, hvor de blandt andet ville forsøge at finde videnskabelige svar på bibelens mange spørgsmål.

Computere og computerspil gør børn til dårligere læsere. Det mener svensk forsker på baggrund af en undersøgelse af børn i fire lande. I USA og Sverige er unges læsefærdigheder faldet siden 1991, mens italienske og ungarnske unges færdigheder er uændret.