Sprognyheder

DR’s forbrugerprogram, Kontant, kunne forleden afsløre, at ansatte i Dansk Sprognævn sjusker med sproget i den interne kommunikation. Men DR’s metoder er problematiske, mener Dansk Sprognævn.

På Sprognævnets hjemmeside er der nu hjælp at hente for alle som gerne vil i gang med et sprogprojekt. Hvordan kommer man i gang med et sprogprojekt? Hvordan kan alle blive engageret i at formidle på et klart og formålstjenligt sprog? På Sprognævnets hjemmeside er der nu hjælp at hente for alle som gerne vil i gang med et sprogprojekt, eller som gerne vil arbejde mere professionelt og systematisk med organisationens sproglige udtryk.

Nogle sprogrevsere klandrer unge for at udtale ord som jeg og kræft forkert, fordi jeg bliver til "ja" og kræft til "kraft". Kritikernes underforståede pointe er selvfølgelig, at de selv har en rigtig udtale med tydeligt "e" og "æ".

1 ud af 10 københavnske børnehavebørn, der har store sprogproblemer, er etnisk danske.

Sms, chat og sociale medier udfordrer igen og igen vores ide om retskrivning. Nu opfordrer en amerikansk sproganarkist til, at vi dropper alle reglerne og staver løs, som vi har lyster. Berlingske tog på rejse ind i en sproglig revolution – eller undergang?

Erhvervsorienteret sprogkonference på De Nordiske Ambassader i Berlin i marts. Den Danske Ambassade og Region Sønderjylland-Schleswig inviterer til erhvervsorienteret sprogkonference d. 23. marts 2012 fra kl. 10.00 – 16.30 på de Nordiske Ambassader i Berlin.

Den forestilling at det, som foregik på engelsk, særligt på amerikansk, var finere og bedre end det, der foregik på dansk eller andre europæiske sprog, har i mange år præget danskerne. Men for at sikre, at ingen inden for universitetet undviger denne masseforestilling, etablerede man for få år siden de såkaldt ’bibliometriske forskningsindikatorer’.

12. januar kritiserer Jørgen Zacho Maarup Morten Bødskov for at have sagt »det at kan dansk er vigtigt for at kunne begå sig i det danske samfund«. Det er ikke korrekt dnsk, mener Maarup. Men denne sætning er på ingen måde fejlagtig. Den følger blot en anden grammatik end den gængse skolegrammatik.

Scrabble-sucessen har taget massiv kritik op til efterretning.

Wordfeud har indgået en aftale med Dansk Sprognævn om at bruge Retskrivningsordbogen 2001 i Wordfeud.

Forkortelsesordbogen "Rigtigt kort. Anbefalede forkortelser" har længe været udsolgt fra forlaget, men nu er den lagt på nettet

Ordet "løftebrud" var blandt de mest benyttede ord i 2011. Og nogle lyttere vil måske også mene, at de har været udsat for lige præcis det, efter at "Sproglaboratoriet" på P1 torsdag for tredje år i træk kårede "Årets Ord".

Sproget er meget overset, selv om vi bruger det hele tiden - ikke kun til at kommunikere med, men samtidig som et spejl på den verden som omgiver os og som brillerne vi har på, når vi ser på den. Bogen giver interessante eksempler på hvordan kultur og mentalitet hænger intimt sammen med sproget. Sprogets mange forbindelseslinjer til genstande, situationer, perception, kognition, kommunikation og semiotik er ikke det samme på alle sprog. Sprog deler sig i tre supertyper kaldet virkeligheds-, afsender- og modtager-orienterede sprog. Bogen handler altså om hvordan sproget fungerer, dvs. materien midt imellem gramatikken og litteraturen.

Tysktalende med kendskab til dansk har tit oplevelsen af at dansk optager flere anglicismer, altså lån fra engelsk, end tysk gør. Flere forhold peger dog på at det snarere kunne forholde sig modsat. Men der er mange metodiske vanskeligheder forbundet med at vurdere den slags generelle påstande, sådan nogle formodninger kan hverken be- eller afkræftes uden omfattende delundersøgelser, som igen kræver nogle mellemregninger.

I forbindelse med valgkampen til folketinget i efteråret 2011 gjorde den radikale folketingskandidat, nu folketingsmedlem, Sofie Carsten Nielsen, sig til talskvinde for engelsk på alle universiteter. Sofie Carsten Nielsen bekymrede sig om vanskeligheden ved at kunne tiltrække udenlandske forskere til Danmark, når det hele ikke foregår på engelsk, om det store besvær for universiteterne med at oversætte hjemmesider m.v. til engelsk, og om at mange studerende vælger ikke at studere på engelsk.

Dansk Sprognævns årlige liste over nye ord viser, at danskerne ikke behøver at læne sig op ad engelsk.

Ombudsmanden kritiserer kommunes sprogbrug over for borger. Det er uhøfligt og nedladende, siger han.

citysumer, arabisk efterår, grøntsagscoach og ungebombe - nye ord i 2011

Språkförsvaret har været en central forkæmper for vedtagelsen af den svenske sproglov, for de fem officielt anerkendte nationale minoritetssprog i Sverige, for retten til et modersmål, for svensk i EU, for nabosprogsforståelsen m.m. Språkförsvaret og Modersmål-Selskabet har mange fælles berøringsflader. Derfor har vi besluttet at indgå en samarbejdsaftale. Samarbejdsaftalen udmøntes på den måde at Språkförsvaret har et fuldgyldigt medlem i Modersmål-Selskabet, med taleret, stemmeret og valgbarhed til bestyrelsen, og vice-versa.

De fleste danskere har ikke de store problemer med at forstå svenske udtryk, så længe konstruktionerne ligner de danske, men der opstår hurtigt problemer, når de svenske ord kombineres på en uvant og ukendt måde for det danske øre.

i talesproget laver vi som udgangspunkt en kopi af grundleddet, med mindre den person/ting, vi taler om, er tidligere nævnt i samtalen eller givet af situationen. Kopierne fungerer altså ikke bare som gentagelser men markerer, at det, der blev sagt inden kopien, er nyt eller uventet i samtalen.

You want more international students to speak Danish? Then give them the proper incentives, argues Romanian student

Som sørlending oppvokst på østlandet blei jeg ofte kalt "danskepølsa" i oppveksten (logisk nok). (Og som en sidekommentar, en av de som oftest kalte meg dette, hadde det svært lite heldige nav...

Det nye bandeordsnetværk, SwiSca, har fået sin egen hjemmeside. SwiSca er en forkortelse for Swearing in Scandinavia, og netværket består af en række nordiske forskere med interesse for bandeord. Ideen med netværket er at udveksle og formidle viden om bandeord i norden. Initiativtager og leder af netværket er forsker ved Dansk Sprognævn, Marianne Rathje.

Synger Madonna på dansk til foråret? Skrevet af: Henrik Føhns, 14:52 30. november 2011 Digital teknologi får Madonna til at synge på mange forskellige sprog - måske også dansk Hør udsendelsen Der findes et firma i New York, som egentlig oversætter bøger fra engelsk til kinisisk for at lære kinesere at tale engelsk. Med 100 millioner kinesere, der vil lære at tale engelsk, er der et kæmpe marked. Madonna er den mest populære kvindelige kunstner nogensinde. Hvis hendes nye singler i foråret 2012 bliver indspillet i fem hovedsprog, så har hun et potentielt langt større publikum.

1.Ole kom for sent, fordi han ikke kunne finde sin taske. 2.Ole kom for sent, fordi han kunne ikke finde sin taske. Hvis du synes, der er noget galt, når du læser sætning 2, er du ikke helt ved siden af. Hvis du engang har skrevet denne sætning i dit stilehæfte, har du nok fået det tilbage med en rød streg under. Hvad er der i vejen med sætning 2, kan du spørge.

I det danske skriftsprog kan ordet hvad kun skrives på én måde – h-v-a-d. Men der findes reelt fire forskellige udtaler af ordet – og der er faktisk overraskende faste mønstre i, hvornår du bruger hvad. De fire typer er: hva’, der udtales med et kort Hansen-a; hvar, som udtales med et kort Larsen-a; hvad, som udtales med blødt d; og til sidst hva’:, der udtales med et langtrukkent Hansen-a.

Du kender den. Du hører den hele tiden, men tænker ikke over den. Når du kommer til at tænke over den, kan du nogle gange helt glemme at lytte til resten. Den lille lyd med de mange stavemåder – heraf en af de mest brugte, øh. Men ved du hvad øh betyder?

De fleste beskrivelser af dansk er kraftigt dominerede af skriftsproget. Men en nok så fin sprogfornemmelse er ikke nok når man skal beskrive talesprogets grammatik. Der findes masser af talesprogsgrammatik som man kun kan opdage ved at lytte til og kigge på udskrifter af autentisk dagligdags talesprog.

Årets årbog hedder Sprog på banen. Den og dens tema præsenteres på et debat­møde den 28. november kl. 17 i Den Gule Villa. Årbogens tema er den udbredte brug af sportsmetaforer til at forstærke sproget gennem ordbilleder.

Der har altid fundet sprogglidning sted. Ja, det er sandt nok, men vi er ude i en veritabel rutsjebanetur.

En række principielle retskrivningsændringer har været behandlet i Sprognævnets repræsentantskab og er nu blevet godkendt af kulturministeren (i samråd med undervisningsministeren). Den nye Retskrivningsordbog udkommer i november/december 2012.

Reportage fra Skumringsmøde: sprog og litteratur i Danmark og Europa, arrangeret af Det Danske Akademi og Dansk Sprognævn, 26. september 2011.

Det danske sprog er ramt af en dobbelt katastrofe: De unge i folkeskolerne og gymnasierne taler og skriver et stadig dårligere dansk, og forskningen i dansk sprog sygner hen. Dansk Sprognævn lader ikke bare stå til, men ophæver forfaldet til lov.

NyS 40 indeholder 4 artikler om sprogvidenskab og en anmeldelse af Henrik Galberg Jacobsens "Ret og Skrift".

Jeg bliver relativt tit spurgt om, hvad der sker med Dansk Skolemuseum, og svaret er, at det er ikke godt at vide. Men her kommer en stribe fakta, som der bør tages stilling til - og det kan kun gå for langsomt.

Det danske sprog ligger på en 18. plads over verdens stærkeste sprog

Profilen for modtageren af Modersmål-Selskabets modersmålspris er: En etnisk dansk mand over 50 år, som taler københavnsk rigsmål. Han er akademiker, journalist eller forfatter, dvs. hører til i samfundets øvre sociale lag. Der er undtagelser, valg af skæve prismodtagere, men de virker blot som en understregning af den tydelige profil.

Ord som vindbøjtel, fløs og gebommerlig er ifølge Dansk Sprognævn ved at forsvinde.

d. 24.-25. november 2011 afholdes symposiet SJUSK, som sætter fokus på det naturlige talesprog og vores udtalevaner.

Efter et årti med en globaliserings forskrækket regeringen er der endelig lys for enden af den åndelige tunnel. Radikale Venstre har sammen med Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten sat internationalisering af folkeskolen på den politiske dagsorden

Nyt fra Modersmål-Selskabet 29. Årgang nr. 1 Marts 2011